Mad i vuggestuen
Velkommen til køkkenet i Højager vuggestue.
Mit navn er Nadia, jeg har været ansat siden december 2023. Jeg er morgenåbner og madmor her i Højager.
Jeg er uddannet ernæringsassistent i 2015 og har igennem årene arbejdet sammen med flere kokke.
Min passion er at tilbyde jeres børn en sund og varieret kost igennem dagen, som læner sig op af sundhedsstyrelsen anbefalinger. Det er vigtigt de får smagt på forskellige smage og konsistenser igennem dagen. Derfor tilbyder jeg også en varieret madplan som gerne ligger klar på Aula mandag morgen. Her håber jeg at give jer et overblik, over hvad der bliver tilbudt til frokost i løbet af ugen og måske være med til at inspirere jer og jeres madvaner. I køkkenet står en tavle hvor dagens formiddag og eftermiddagsmad bliver noteret.
Jeg producerer mest muligt fra bunden og handler efter sæson, danske- og økologiske varer. Jeg har Guld mærket i økologi + 90% . Jeg mener, at det er vigtigt at vores børn får så få tilsætningsstoffer og E-numre som muligt imens de vokser op.
Til formiddagsmad og eftermiddag serveres der typisk hjemmebagt rugbrød, knækbrød eller boller/franskbrød. samt årstidens frugt.
Jeg har i hele 2025 været med i et forløb hos Meyers Madhus hvor vi har haft særligt fokus på Økologi, klima og bære dygtige fisk.
Sukker politik.
I køkkenet anvendes sukker i begrænset omfang. Det kan f.eks. være kanelsukker til risengrød, hjemmelavet koldskål og syltetøj eller lign.
Vi har sammen med dagtilbudsrådet opfordret til at børnene ved fødselsdage og afsked ikke bliver tilbudt slik og kage, men i stedet et sundere alternativ som kiks, frugt, boller og tørret frugt.
Ved festlige lejligheder som fx fastelavn, serveres en sundere fastelavnsbolle.
I sommeren, kan en is være en dejlig smagsoplevelse. For de mindste kan det også være en ekstra måde at få væske når det er særlig varmt og appetitten måske ikke er stor. Vi kan servere sodavandsis eller saftevand på varme dage, men for at holde styr på mængden, er det Højager som køber is og vi frabeder os is fra private hjem.
I er altid velkommen til at tage fat i mig, hvis i har nogle spørgsmål til måltiderne og allergener.