Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvordan bor vi

 Hvordan bor vi

Højager vuggestue ligger i det naturskønne Hillerød øst.

Højager vuggestue ligger i et stille villakvarter omgivet af natur og med skoven som nabo.

Vi lægger vægt på udelivet og benytter os hele året rundt af de mange muligheder vores nærmiljø og legepladser tilbyder.

Vi er en del af område Store Dyrehave og hører til skoledistrikt Grønnevang Skole, afdeling Jespervej.

Vi er en lille institution med 3 stuer, et fællesrum og køkken hvor børnene kan følge med i madlavningen. Det er et trygt og overskueligt miljø med gode faciliteter fx: stort motorikrum, vandbane, køkkenhave, uderum/værksted, legeplads der udfordrer både små og store.
Vi har fokus på nærvær. Det betyder fx at vi minimerer voksenforstyrrelser i samspillet med børnene. Vi vægter også at opdele børnene i mindre grupper. I højager kender alle børn og voksne hinanden.

Vores lille vuggestue indbyder også til et trygt miljø for særligt sensitive og for tidligt fødte børn.
Når børnene bliver 3 år, flyttes de i børnehave. I skal være opmærksomme på selv at skrive op til den ønskede børnehave. 


Gode forbindelser til offentlig transport. Busserne 301 og 307 stopper v. Grønnevang Skole tæt på institutionen.

Kort over beliggenhed af Højager vuggestue